BRASILIEN & ARGENTINA

Hør Cecilie fortælle om piratfisk i Amazonas og iskolde gletsjere i Patagonien. 

Og hør Cecilie fortælle, hvordan en rejse kan være med til at ændre et familieliv, der er fanget i et hektisk hamsterhjul. 

Overvældende, storslået og fascinerende!

Cecilie, hendes mand og deres to børn på 2 og 5 skal på eventyr! De vil sætte hamsterhjulet på pause og tage på en 9-måneders jordomrejse. De ender med at besøge 11 lande; Brasilien, Chile, Argentina, New Zealand, Australia, Samoa, Fiji, Tonga, Indonesien, Malaysia og Dubai.

I denne episode af Feriemor podcast har vi – for overskueligehedens skyld – valgt at have fokus på Brasilien og Argentina. Det er to lande, som Cecilie beskriver som: ‘Overvældende, storslået og fascinerende.’

Lyt endelig med!

Cecilie anbefaler

  • Amazonas

 

Cecilie og hendes familie starter deres lange rejse i Brasilien, hvor de straks tager ud i Amazon junglen. Her bor de 5 dage på et Eco Lodge midt i junglen, hvor de sammen med en guide leder efter anakondaer om dagen og om aftenen spiser piratfisk, som de selv har fanget. 

 

  • Togtur og bytur
    i Brasilien

Familien anbefaler en togtur fra byen Morretes til byen Quitiba i Brasilien. Sæderne er ikke særlige komfortable, men udsigten er storslået! 

Byen Bahia tager også familien med storm. Den er farverig med en helt særlig stemning af musik og dans.

  • IGUAzu Falls

Mellem Brasilien og Argentina ligger det imponerende vandfald Iguazu.  

Størstedelen af vandfaldene er på argentinsk område, mens det bedste udkigspunkt er på brasiliansk område, hvor Cecilie og hendes familie oplever det, mens de råber: ‘Wauw!!!!’ og tager en hulens masse billeder. 

  • Argentina

I Buenos Aires, Argentinas hovedstad  bor familien i 10 dage og nød det. Her er nem infrastruktur, det føles trygt og sikkert og børnene er glade for de mange offentlige legepladser rundt om i byen.

I Puerto Madrin er familien på en lang dagstur, hvor de ser hvaler, pingviner og søløver.

I Patagonien, i det sydlige Argentina oplever familien gletsjeren Pariso Moreno på en dagstur fra byen El Califatte. Husk tøj – for her er det koldt!

'Jeg tænker allerede på, hvornår vi kan komme af sted igen'

- Cecilie