Hvornår: Januar 2018
Hvor længe: 2 uger
Hvem: Mor, Far, Orla 3 år & Yrsa 0 år

GRAN CANARIA

4

tur

Vi har fået endnu et barn. En Yrsa. Hun er sød som appelsiner og blød som en sveske. Vi har egentligt planlagt en længere barselsrejse, hvor vi skal køre  Marroko tynd i tog, men pga. Jobfars nyt arbejde, bliver barselsrejsen aflyst. Vi har istedet to uger sammen i januar, inden det nye job begynder. Vi har to år tidligere været på Gran Canaria og nu gør vi det igen – denne gang bare med lidt flere bleer, mere erfaring og med to børn på 3 år og på 3 måneder.
Vi deler rejsen op i tre dele; første del i bjergene ved byen Fataga, anden del i en lejlighed i i kystbyen Puerto de Mogán og sidste og tredje del på et hotel med pool også ved Puerto de Mogán. Vi kalder det en tretrinsraket!

Gran Canaria

Hotel Vandmølle

Lejet bil

Efter ca 4,5 time ankommer vi til Gran Canaria, hvor vores lejede bil venter på os. Hjemmefra har vi booket et værelse med dobbeltseng og en babyseng på Finca el Molino de Agua, som er en gammel vandmølle. Det kræver en bil, at komme derop. Bjergvejen er snoet og stejl, men bilen er i top og spinner, som man bliver helt lystig.

En oase af palmer

Efter en lille time når vi vores hotel, som i gamle dage tjente som vandmølle. De rustikke hvidkalkede bygninger er lavet til værelser, der er en pool og en restaurant omkranset af de fineste og duftende fyrretræer og palmer. Her er roligt og vi kan gå på opdagelse ad små stier. Maden er desværre ikke god og det er for koldt at bade i poolen pga. bjergene. Men udsigten er betagende, luften er frisk og kaffen er dejlig.

Gran Canaria

Byen
midt i skyen

fataga

Da vi kommer kørende til byen Fataga, hvor vores hotel ligger, møder vi et skilt med teksten: 'Fataga - where the mountains meet the sky'. Det lover godt. Og her er smukt. Meget smukt. Byen er lille og har hvidkalkede huse og små snoede gader. Der er en bager, en kirke, et par restauranter og en souvenirbutik. Fra hotellet kan man via en sti gå ned til byen på ca. 20 min. Stien er stejl og bumlet og egner sig ikke til klapvogn.

Kirken i Fataga
Kirken i Fataga

Gran Canaria

Mirador de Fataga

Kæmpe kløft

Midt på bjergstrækningen mellem Fataga og badebyen Maspalomas ligger udsigtspunktet Mirador de Fataga med en imponerende udsigt over den kæmpestore kløft.

Gran Canaria

Frilands-museum

Mundo Aborigen

Vi besøger museet Mundo Aborigen; et stort område, der viser, hvordan de første beboere på øen levede gennem genskabelse af dagligdagsscener og mere end 100 (lidt kiksede mannequin) figurer i naturlig størrelse. Udsigten og omgivelserne kan vi ikke sætte en finger på. Her er virkelig smukt, og mens Orla springer rundt fra hus til hus og hilser på andenrangs manniquin'er i pels, nyder de voksne naturen og roen. Museet ligger på strækningen mellem Fataga og Maspalomas; Calle San José, 14X, 35108 Fataga. Vi har bæresele med, men det er også muligt at trille langsomt rundt på stierne med klapvogn. Her er også en lille cafe, som sælger pomfritter, is og sandwich.

Gran Canaria

Dunas de Maspalomas

En lille ørken

Over et areal på 1000 hektar ligger store sandbunker, som ligner en ørken midt i byen. Den ligger på strækningen mellem byen Maspalomas og stranden Playa de Ingles. Vi parkerer bilen på en stor parkeringsplads, hvor der ligger mange spisesteder. Derfra går vi 10 min. ud i sandbunkerne.
Stedet er meget turistet, men det er et besøg værd. Selv i stormvejr, som da vi besøger det. Hvis vejret havde været bedre, havde vi nok leget i sandet og gået ned til stranden, men sandet slår os i øjnene, så det bliver bare en kort rusketur.

Bjergkørsel

Fra Fataga til Maspalomas er der kun 18 km, men det virker længere pga. de mange hårnålesving og stejle skråninger. Det tager os 40 min. at køre de 18 km.

Gran canaria

Lopesan
Baobab Resort

Luksus for en dag

Vi besøger min moster og onkel, som også er på ø-ferie samtidig med os. De bor på resortet Lopesan Baobab i byen Costa Meloneras, som er ren luksus. Byen er meget turistet, men hyggelig. Man kan dog ikke bade ved stranden tæt på, da det er klipper. Men sanddyngerne i Maspalomas ligger tæt ved. Vi sniger os ind til min families hotel (det må man vist ikke) og vi har en feeeeed dag. Stedet er meget børnevenligt, har flere børnepools, en småbørnelegeplads, restauranter og i alt 7 pools De er gået lidt jungleamok med palmer, falske klipper og 1:1 elefanter i buskadset. Men jeg er solgt, fedt sted. Og hvis man en kold vintermorgen i DK savner tropestemning og ikke vil rejse langt med små børn, så er det her hotel et godt bud. Som min moster siger: 'Hvorfor tage til Maldiverne, når man kan flyve 4,5 time til Baobab!'.

Lopesan Baobab Resort
Palmitos Park

Gran Canaria

Zoologisk have

PALMITOs PARK

Da vi to år tidligere besøgte Gran Canaria var vi også i Palmitos Park; en zoologisk have i naturskønne omgivelser. Det er et flot sted, så det skal vi igen. Palmitos Park er en subtropisk oase i en frodig dal med palmer og med mere end 200 fuglearter, aber og delfiner. Der er dyreshows og især delfinshowet og rovfugleshowet, hvor ørnene flyver frem og tilbage mellem bjergerne, der omkranser parken er storslået.

Vi kører i bil hertil, men der er også flere busser fra badebyerne, man kan tage. Vi købte billet inden vi kom og sprang køen over. Det er altid fedt.

Gran Canaria

Puerto de Mogán

Little venice

Vi afleverer den lejede bil i lufthavnen og tager bussen til kystbyen Puerto de Mogán. Vi bor samme sted, som da vi besøgte Gran Canaria to år tidligere. Det hedder moganelsirocco.com og de har både 1 og to-værelses lejligheder med køkken, stue og terrasse lige her i hjertet af byen, som bliver kaldt Little Venice pga. sin ene lille kanal og de fine hvidkalkede huse med farverige blomster. Her er super turistet, men pænt. Vi kunne godt have nøjes med ét soveværelse og brugt stuen om aftenen, når børnene sov, men fordi vi er sent ude med bookningen, breder vi os nu på 2 soveværelser, stue, køkken og terrasse.

Littlle Venice, Puerto de Mogán

Stranden

I Puerto de Mogan er der en meget børnevenlig sandstrand i en lille bugt.

Vi har et skyggetelt med hjemmefra, men ender med ikke at bruge det og istedet leje en parasol.

IMG_3490

Gran Canaria

Restaurant
Jack el Negro

Vores grotte

5 minutters gang fra lejligheden; på en af sidegaderne mellem havnen og bus stationen, finder vi denne lille hemmelighed. Det føles ihvertfald sådan. Bag den tunge jerndør finder vi et ildsted, tunge borde og knitrende petroleumslamper. Vi føler, vi er en middelalderborg, eller en sørøvergrotte, som Orla foreslår. Det er bare en helt almindelig restaurant, som serverer bøffer og rødvin. Men det kan vi også godt gå med til.

Gran Canaria

Vores
3-trins raket

Nu hotel med pool

Sidste stop på turen er 5 dage på Apartamentos Cordial Mogán Valle, 10-15 min. gang fra stranden i Puerto de Mogán. Her har vi pool - til børn og voksne, en lille småbørnelegeplads, restaurant, vandlegeplads og en stor terrasse med udsigt til bjergene. Vi nyder det. Men pga. skygge fra bjergene er der først sol i poolen omkring kl. 11, og da det er for koldt at bade uden direkte sol, kan vores formiddage godt virke lidt lange, når ungerne vågner, mens bjergene er dækket af mørke. Nede i byen kom solen hurtigere. Lige overfor hotellet ligger Dinos, et stort supermarked og der køber vi chips, cola, is og griseri, som vi lystigt propper i os inden solen gør det muligt for os at bade. Men så drøner resten af dagen af sted med leg i poolen. Yrsa på 3 måneder får i øvrigt kun dyppet tæer. Jeg synes hun er lidt for lille til at bade, selvom børnepoolen er opvarmet. Hun sover mest i skyggen og savler, når hun er vågen.

IMG_3186

På gensyn

Gran Canaria er dejlig. 

Nu har vi været her to gange. Jeg kan godt lide, at vi kan komme sydpå og få varme og bade om vinteren uden at skulle rejse 12 timer. Til gengæld er det jo slet ikke ligeså billigt her som f.eks. Asien. Vi brugte meget mere på mad, end vi havde regnet med. Mad, både i supermarked og på restaurant, er prissat som i Danmark. 

Jeg er slet ikke færdig med De Kanariske Øer. Der er 7 øer, der samlet set kaldes De Kanariske Øer, så vi har nok at tage for os. Næste gang skal vi måske prøve øen La Gomera, som jeg har hørt meget godt om. Det har vi til gode. 

Det DU har til gode, er at høre Sanne fortælle om en rejse til Bali med sine børn på 4 og 4 måneder (hvis du da ikke allerede har hørt den titusindbillioner gange…) Den og mange flere rejse- episoder med børn kan høres på Itunes under ‘Feriemor’.

God fornøjelse og tak fordi du læser med!

0
Så mange liter klor har vi slugt på 14 dage