JAPAN

Heidi og hendes to børn er rejst til Japan og her har de en mission – de vil opleve det mærkeligste, Japan har at byde på!

Hør Heidi fortælle om pindsvinecafeer, om store mænd i små trusser og om hvad hendes to børn på 6 og ti år vælger, da de (næsten) tømmer verdens største pokémon butik.

Japan i børnehøjde

Heidi har altid rejst meget med sine børn – også selvom det kan være udfordrende som alenemor. Heidis trick som rejsende alenemor er i følge hende selv at være forbandet struktureret og huske at bede om hjælp, når hun manglede en ekstra hånd. Den lille familie har altid kun oplevet søde og hjælpsomme mennesker på deres rejser. 

På rejsen til Japan i oktober måned har Heidi sin kæreste med OG sine to børn på 6 og 10 år. 
De er af sted i 14 dage og oplever millionbyen Tokyo, vandretur ved Mount fuji, Kyoto, Hiroshima, øen Mijagima og Osaka.

Heidi anbefaler

  • TOKYO

Familien er 5 dage i Tokyo. Her besøger de en pindsvincafé, ser sumobrydning og oplever menneskemylderet i det kendte Sibya-vejkryds fra  Starbucks vinduer med en kop glohed kaffe.

  • Mount Fuji

I oktober måned er det ikke muligt at vandre op af Japans mest kendte bjerg. Heidi og hendes børn vandrer i stedet en smuk tur langs bjerget. De overnatter luksuriøst på hotellet My Stays, hvor der er udendørs pool, en ons, som er navnet på en japansk varm kilde. 

  • Kyoto

I Kyoto er familien på mobse-hunde café til børnenes store begejstring.  De oplever også monumentet Inari Sashimi, hundredvis af røde porte, der er opført op ad et bjerg. Top oplevelsen er at vandre til toppen og se udsigten over Kyoto.

  • Snackansvarlig

Som alenerejsende-forældre i 10 år har Heidi samlet lidt erfaring i rejseri med børn. Hun udnævner hver ferie en snackansvarlig, som skal stå for at dele slik og snacks ud på de daglige ture. På den måde er der energi og godt humør til feriens oplevelser og sådan får hun sine børn til at gå 22 km på en dag!

'Det mest essentielle for, at rejserne bliver en succes, handler noget så enkelt om, at vi hjælper hinanden, og at alle bidrager efter evne og alder.'

- Heidi